Historien om Tranquebar

Det smukke Trellundkort er fra 1733, men viser Tranquebar by, som den så ud i 1690’erne. Det giver indtryk af en velordnet, men mennesketom by. På kortet er øst og Den Bengalske Bugt opad, mens Dansborg ses til højre med magasiner ud mod Uppanarfloden. Fra: Wikimedia Commons

En kølig novemberdag i 1618 stod den danske konge, Christian 4., sammen med et stort opbud af i den danske hovedstad, København, borgere og vinkede farvel til en lille flåde på fire skibe med orlogsskibet Elefanten i spidsen. Skibet udgjorde kernen i den danske ekspedition, som blev sendt af sted af kongen for at grundlægge en dansk koloni i ”Ostindien”, som Sydøstasien blev kaldt dengang.

Kong Christian den 4. havde besluttet, at Danmark også skulle have del i den indbringende handel med krydderier fra Østen. Så efter hollandsk forbillede var han den drivende kraft i oprettelsen af Ostindisk Kompagni.  Det var Ostindisk Kompagni, som skulle have eneret på handlen i den ønskede danske koloni.

Først i maj 1620 nåede ekspeditionen målet, som i første omgang var Ceylon (det nuværende Sri Lanka). På det tidspunkt var over halvdelen af ekspeditionens 500 besætningsmedlemmer døde – de fleste af skørbug. Men deres anstrengelse for at nå frem bar ikke frugt i første omgang. Danskerne blev nemlig pure afvist af den lokale fyrste.

I stedet sejlede Elefanten og de andre skibe under ledelse af den kun 24-årige admiral Ove Giedde videre nordpå til det østkysten på det sydlige Indien. Her var der straks mere held. Danskerne fik lov til af en anden lokal fyrste at etablere en handelskoloni ved Tharangambadi. Navnet blev med det samme fordansket til Tranquebar.

Ove Giedde blev udnævnt til Tranquebars første guvernør og gav som det første ordre til at opføre fæstningen Dansborg ud til kysten for at beskytte den nye koloni.

Handlen med de eksotiske krydderier som kardemomme, koriander, kanel og ikke mindst peber kunne tage sin begyndelse. Senere kom også bomuldstekstiler, silke og især eksotiske træ-sortertil, som var eftertragtede i Europa.

Illustration af Tranquebar fra 1600-tallet; kunstneren er ukendt. Fra Wikimedia Commons.

Samtidig med at handlen var eksistensgrundlaget for Tranquebar, var missionsdelen også en vigtig del af danskernes tilstedeværelse i området. De lokale indbyggere skulle omvendes til kristendommen.

Flere kirker blev opført til formålet. Flere af dem eksisterer den dag i dag og fungerer stadig som kirker.

Peter Anker, der var guvernør fra 1788 til 1806, var også kunstner og står bag dette maleri af Tranquebar fra 1790. Foto: Kulturhistorisk Museum, Oslo

Tre forskellige danske handelskompagnier kontrollerede efter hinanden Tranquebar indtil 1772, hvor det sidste kompagni mistede eneretten på den danske handel i Sydøstasien. Tranquebar blev herefter i 1771 overdraget til den danske konge. Krydderierne var ikke længere så værdifulde og bomuld kunne købes langt billigere fra de amerikanske plantager.

Derfor kom Trankebar i 1772 direkte under den danske enevældige konge. Da det nu var en kongelig koloni blev Trankebar befæstet med artilleritårne.

Men det var en stakket frist. Krigene mellem Danmark og England 1807-1814, hvor englænderne stak af med hele den danske flåde, ruinerede nærmest landet. Faktisk gik Danmark statsbankerot i 1813. Samtidig havde England i starten af 1800-tallet sat sig på næsten al handel i det indiske område – det kvalte langsomt Tranquebar.

Underskuddet i Tranquebar bare voksede og voksede. Uden penge og uden flåde forsvandt grundlaget for at opretholde Trankebar som dansk territorium.

Derfor var der ikke andet at gøre end til sidst at sælge Trankebar til briterne i 1845. Se nærmere under punktet ”Tidslinje”.

Our premium gin is perfectly aged...
How about you?

Indeed i am!
Remember you must be of legal drinking age in your
country of origin to enter tranquebargin.com
Accept

At this site we use cookies to enhance the user experience and for tracking purposes. By using this site you accept the use of cookies. Read more about cookies here.